Blog Image

Fra kulturkamp til kulturdrømme

— en slags ekspedition mod formuleringen af ‘Den Danske Drøm’ for det 21. århundrede.

| Introduktion | Læserbrevet som kickstartede Den-Danske-Drøm-jagten | Print de første 35 sider |

‘Den Danske Model’ er interessant for Kina

Logbogsnoter Posted on lør, juni 16, 2012 18:37

Kina ser sig om efter nye måder at drive sin voksende
velstand videre på. Det siges at være én af grundene til at Kinas præsident, Hu
Jintao, i et par dage her i juni 2012 lagde sin rejserute forbi Danmark sammen
med et stort følge af kinesiske ministre. Besøget skabte store overskrifter i
de landsdækkende medier.

Professor i kinesisk forretningsførelse på Stockholm
Universitet, Tony Fang, mener, at besøget i Danmark kan udlægges som en vision
for Kinas fremtid: en vision om et Kina, som – ligesom Danmark – fokuserer på
vedvarende energi, kultur og kreativitet:

“Den nordiske model er ved at slå igennem, efter at Kina
hidtil har været inspireret af den amerikanske model med fastfood og byggeri i
et rasende tempo uden skelen til omkostningerne. Kinesiske ledere ved meget
mere om verden, end de har ry for. De har indset, at Kina er nødt til at skifte
model. Den næste ledergeneration vil fokusere meget mere på kultur,” citeres
Tony Fang for at sige af Jyllands-Postens René Deichgræber den 16. juni 2012.

Professor Kjeld Erik Brødsgaard fra Asia Research Centre på
CBS i København er enig: “[Kineserne] synes, at det er interessant at studere
Danmark, for den danske model er en anden end den amerikanske.”

“Når sådan en mand rejser rundt, er det et stærkt signal til
de kinesiske virksomheder om, at Danmark er et godt land at investere i. Det er
en blåstempling,” lyder det fra Clemens Stubbe Østergaard, lektor i
statskunstskab på Aarhus Universitet.



Den danske førerposition i lykke-undersøgelser

Logbogsnoter Posted on tirs, maj 22, 2012 12:01

I november 2011 havde freelance journalist
Cathrine Gyldensted en tankevækkende kronik i Politiken. Den handlede om, at
danskerne ikke rigtigt ved, hvad de skal stille op med, at den ene
videnskabelige undersøgelse efter den anden kårer Danmark som “et af de
lykkeligste folk i verden”. Cathrine Gyldensted slår i kroniken til lyd for, at
danskerne i langt højere grad burde begynde at bruge denne viden, som forskerne
lægger frem, proaktivt i hverdagen, i skolerne og i eksportsammenhænge. Hun
opfordrer blandt andet:

“Kære dansker på villavejen og Christiansborg.
Slut den der uforståenhed over, at vi åbenbart trives. Tag ejerskab til, at vi
åbenbart trives så meget, at vi konstant bliver kåret som verdens lykkeligste.
Sæt dig ind i, hvorfor det er sådan, og brug det intelligent.

Forestil dig, at vi alle bruger denne viden
kompetent. At vi tager bevidstheden om, at vi topper i trivsel, og de
medfølgende positive følelser med os ud på arbejdet. Med ud i skolerne. Med til
næste møde. Så kunne vi begynde at tale om ægte Danish Dynamite i en tid, der
kalder på det.”

(‘Danskere: Lykkelige og ligeglade’, kronik i
Politiken 1. november 2011 af Cathrine Gyldensted)

politiken.dk/debat/kroniker/ECE1436808/danskere-lykkelige-og-ligeglade/

Dansk topplacering ‘igen-igen’
I april 2012 sker det så igen: FN lancerer verdens
første ‘World Happiness Report’, Danmark bonger ud helt i top på listen over lykkelige folkefærd, og
danskerne… ja, de undrer sig og er mest af alt ligeglade, hvis ikke ligefrem
skeptiske over for nyheden. Topplaceringen får stort set ingen omtale i dansk
presse.

Den danske ambassade i Brasilien skriver en
note om det under overskriften ‘Danmark er
verdens lykkeligste nation

brasilien.um.dk/da/nyheder/newsdisplaypage/?newsid=0197ec49-8691-480e-ac97-376df8a3297b

Og Avisen.dk skriver en notits med
overskriften ‘Danskerne er verdens lykkeligste igen-igen’.

Rapporten er udgivet af Colombia Universitet som oplæg til den første FN-konference om lykke og velværd
nogensinde, som blev afholdt i New York den 2. april 2012.


Skulle vi være lykkelige?!

Hver gang jeg taler med danskere om emnet, går
holdningen igen: “Hvem er det, der er så lykkelige her i Danmark? Jeg har svært
ved at få øje på dem. Det er i hvert tilfælde ikke mig!”, lyder den typiske
respons. Danskerne er ikke overbevist om, at det virkelig kan være rigtigt, det
med at Danmark skulle være ‘verdens lykkeligste land’.

Der bliver – med rette – ironiseret og gjort grin med
lykkeforskningsresultatet – som eksempelvis i fotobloggen ‘The joy of life in
Denmark – the happiest people in the world’

flickr.com/photos/timclements/sets/72157622852199956/

Forståeligt nok, for danskerne virker absolut ikke særligt ‘lykkelige’, når man er i nærkontakt med dem i trafikken – eller læser om dem i medierne, for den sags skyld.

For mig at se går der noget galt i den måde,
vi kommunikerer om disse undersøgelser på. Sprogbrugen skaber nogle
misforståelser. I dansk sammenhæng er ordet ‘lykke’ et ord, som
signalerer noget utopisk, hvis ikke ligefrem noget lalleglad og
lykkepille-agtigt, ja nærmest overfladisk i en kinesisk
‘happy-happy-go-lucky’-forstand.

Måske skulle vi på dansk helt glemme det dér
fortærskede ord ‘lykke’ og hellere tale om velfærd, velvære, tilfredshed med
tilværelsen? Hvad der opleves som ‘et godt liv’?

Titlen ‘World Happiness Report’ skal i så fald
ikke oversættes til ‘Rapport om verdens lykke’, men snarere til ‘Global
velvære-rapport’ – eller: ‘Global rapport om det gode liv’, for helt
grundlæggende er det, hvad denne rapport og de mange andre
lykke-undersøgelser handler om: hvad er ‘det gode liv’ – og hvordan kan man som
beslutningstager blive bedre til eller medvirke til at skabe et samfund, hvor
indbyggerne generelt oplever, at de lever et godt liv? Det er velvære,
FN-rapporten handler om. Den fortæller, at ‘lykke’-begrebet så langt fra kun
handler om rigdom og materiel velstand. Nærmest tværtimod, eksempelvis ifølge dette
citat fra side 74, der beretter, at “mange undersøgelser har vist, at alt
andet lige er folk, der bekymrer sig mere om penge, mindre lykkelige.”


Frihed og fravær af korruption
I gennemsnit er verden blevet meget lidt
gladere eller lykkeligere i de sidste 30 år, selvom den materielle levestandard
er steget markant. Det, som gør folk tilfredse med deres liv, er politisk
frihed, stærke sociale netværk og et fravær af korruption. Tilsammen er disse
tre ting langt vigtigere faktorer end indkomst i forhold til at forklare de
forskelle, der er blandt befolkningerne i de lande, som placerer sig
henholdsvis øverst og nederst på listen, forklarer rapportens forfatter,
Jeffrey Sachs fra Earth Institute.

Graden af ​​personlig frihed spiller også ind,
og på det individuelle plan er god mental og fysisk sundhed, det at man har én,
man kan stole på og regne med, samt jobsikkerhed og stabile familieforhold
afgørende.

“En generation af undersøgelser udført af
psykologer, økonomer, meningsmålere, sociologer og andre har vist, at selvom
lykke i høj grad er en subjektiv oplevelse, er noget, som kan måles objektivt,
vurderes videnskabeligt, korreleres med observerbare udslag og funktionaliteter
i hjernen, og sammenholdes med særlige kendetegn ved et individ og ved
samfundet,” skrives der i rapporten, og dette handler med andre ord ikke om en
enkelt gallopundersøgelse, hvor folk er blevet spurgt om, hvordan de synes, de
har det – sådan som journalisten, der skrev notitsen i Avisen.dk fejlagtigt har
opfattet det – men om, at summen af mange undersøgelser fortæller en ny
historie, om hvad der skaber et godt liv og et godt samfund.

Rapportens kapitler opsummerer denne nye
historie om undersøgelserne og deres resultater.


Citat fra side 8:

“En husstands indkomst har betydning for
graden af tilfredshed med tilværelsen, men kun i begrænset omfang. Andre ting
er vigtigere: graden af tillid i samfundet, ens psykiske og fysiske helbred, og
kvaliteten af ​​landets regeringsførelse og retsstat.

En øget indkomst kan øge graden af lykke, især
i de fattige samfund, men fremme af samarbejde og fællesskab kan øge den endnu
mere, især i de rige samfund, der har en lav marginal nytte af øget indkomst.

Det er ikke tilfældigt, at de lykkeligste
lande i verden har en tendens til at være højindkomstlande, som også har en høj
grad af social lighed, tillid, og kvalitet i ​​regeringsførelsen. I de senere
år har Danmark været i top på listen. Og det er ikke tilfældigt, at USA ikke
har oplevet nogen stigning af tilfredshed med tilværelsen i et halvt århundrede
– i en periode, hvor uligheden er steget, hvor den sociale tillid er faldet, og
befolkningen har mistet troen på regeringen.”

Dette citat fra rapporten fremhæver, hvad der
i virkeligheden er interessant ved den. I Danmark har de forskellige
‘lykke-rapport-resultater’, hvor Danmark ligger i top, affødt hvad der i mine øjne
er en helt misforstået diskussion om, hvorvidt mennesker i Danmark nu lever et
“gladere” liv end mennesker andre steder – eller om danskernes
tilværelser er mindst lige så brogede og sammensatte som alle andres.

For mig at se handler det om, at disse
forskernes resultater ringer indtil flere klokker om, hvad det vil betyder at
man i et samfund opretholder og fremdyrker visse værdier, moral og arbejdsetik.

Tilsyneladende har disse mennesker, der bor i
det kolde og blæsende nord blevet gode til noget, og det ser ud som de skulle
forsøge at holde fast i dette. Jeg taler om den slags værdier, ideer og
idealer, som vi kan sætte op foran os som rollemodeller for vores egne børn
såvel som for verden omkring os: hvad har stor og hvad har mindre betydning, når
vi taler om, hvordan man kan opnå at leve et godt liv? Som individ – og som
samfund. Hvilke strategier skal vi lægge – hvilke mål skal vi sætte.


Den danske drøm

Og det er her, Den Danske Drøm kommer tilbage
ind i billedet.

For det er jo præcis med disse ultrapositive lykkemålinger,
hvor Danmark har den globale førertrøje på, i bagagen, at vi kan tillade os at
skabe visioner med højt til loftet.

På det individuelle plan og i forhold til for
eksempel hvad der betyder noget for vores børns opvækst og deres ‘velvære’ og
at de får ‘et godt liv’ på den lange bane, handler det naturligvis først og
fremmest om, at vi som forældre formår at sætte nogle gode rammer for dem
hjemme i privaten.

Men diskussionen bør, ligesom Cathrine
Gyldensted lagde op til det i sin kronik, på de indre linjer handle om hvordan
vi sætter de optimale rammer for dem i børnehaver, skoler, fritidshjem,
gymnasier, universiteter og seminarier. At forstå, hvad det er, vi åbentbart
gør rigtigt i Skandinavien og være langt bedre til at italesætte dette.

For i modsætning til den ligegyldighed, som
danskerne udviser over for lykkerapporternes resultater, er der rigtigt mange
ude i verden, som finder Danmarks topscore overordenligt interessant. Jeg var
lige et smut i Indien for nylig, og det var slående så meget ørenlyd man kunne
opnå som dansker i et diskussionsforum, når talen faldt på World Happiness
rapporten, som de alle havde lagt mærke til.

Det er som om Danmark gemmer på en guldklump,
som vi endnu ikke har forstået, hvordan vi kan bruge den, hverken på
indenrigsbanen eller i forhold til hvordan vi som nation begår os på de globale
markeder.

Du kan læse mere om World Happines Report

http://www.earth.columbia.edu/articles/view/2960


Bladre-PDF

http://issuu.com/earthinstitute/docs/world-happiness-report


PDF til download

http://www.earth.columbia.edu/sitefiles/file/Sachs%20Writing/2012/World%20Happiness%20Report.pdf



RELATERET

Den britiske avis The Guardian kom i anledning af rapporten med fem bud på, hvorfor
Danmark ligger i top på landelisten, og opsummerer, at de fem bedste ting ved
Danmark er:

• Børnepasningen
Stærkt subsidieret, at børnepasning systemet
tillader alle forældre at arbejde, mens korte arbejdstider sikrer tid med
familien.

• Sundhedsvæsenet
At vide at jeg kan ringe til lægen og få en
tid for konsultation samme dag giver ro i sindet.

• En kompakt hovedstad
Glem alt om at bruge timer i trafikken:
Danskerne kan cykle til de fleste dele af København på under 20 minutter.

• Arkitektur og design
Fed, modig og bæredygtig. Danskerne har
virkelig moderne arkitektur, og deres funktionelle, elegante, smukke design er
overalt.

• Offentlige rum
Maleriske parker, byens strande, søer og
funklende rene havne – plus at der er altid en legeplads inden for gåafstand.

guardian.co.uk/world/2012/apr/07/copenhagen-really-wonderful-reasons

Amerikaner undersøger danskernes lykke

Sharmi Albrechtsen er en amerikansk journalist, som bor i Danmark og som skriver om det danske lykke-fænomen i sin blog, som hun også agter at inddrage elementer af i sin kommende bog, der har titlen ‘Investigating Danish Happiness’.


happydenmark.com



blogs.denmark.dk/sharmi/2012/03/31/happy-danes-yes-but-sometimes-unfriendly-at-first…/



Nordiske veje til vækst?

Logbogsnoter Posted on lør, maj 12, 2012 16:47

“De nordiske lande har nogle
helt særlige styrkepositioner inden for den kreative industri, som vi bør værne
om og udvikle. Foruden arbejdspladser og eksport til resten af verden
markedsfører de kreative erhverv Norden som en kreativ og innovativ region at
drive forretning i
”.

Det fortæller kulturminister Uffe Elbæk om ‘Vækst,
kreativitet og innovation i Norden’ – som er en ny casesamling med 18 business-cases
fra de nordiske lande, der alle demonstrerer, hvordan nordiske kreative
virksomheder – trods krise – viser imponerende vækstrater og samtidig smitter
det øvrige erhvervsliv med kreativitet og innovation.

Jeg tænker: Er der noget om snakken? Eller er det varm luft og ballonoppustning? Har de nordiske lande nogle helt særlige styrkepositioner, sådan som kulturministeren siger det? – og kunne de i så fald blive til en del af den nye Danske Drøm og det nye ‘manifest’, vi skribler på?

Casesamlingen er
produceret af CKO for Nordisk Ministeråds initiativ KreaNord og kan downloades
her
. Det er vidt forskellige virksomheder, der portrætteres: Nogle kommer fra
produktions- og fremstillingsindustrien, andre fra de kreative erhverv – eksempelvis design, musik og computerspiludviklere. Fra globale mastodonter som
modevirksomheden H&M eller fødevareproducenten Danish Crown til
kulturvirksomheden Åmot Operagård eller animationsstudiet CAOZ. Fælles
for dem alle er ifølge CKO, at kombinationen af kulturelle, kreative og
forretningsmæssige kompetencer har været frugtbar: den har skabt vækst og
udvikling.



Den amerikanske drøm kørt af sporet

Logbogsnoter Posted on man, december 05, 2011 22:58

Så-for-dén!
Den Amerikanske Drøm har det svært for tiden.

Stadig
oftere stiller amerikansk presse spørgsmålet, om den amerikanske drøm, der som
et mantra gentages i enhver politisk peptalk, er forbi for almindelige mennesker,
rapporterer Jørgen Ullerup, Jyllands-Postens USA-korrespondent, fra Boston.

“For
mange er den amerikanske drøm blevet et mareridt,” skriver han: “Troen på, at
børnene vil klare sig bedre end forældrene, er hastigt ved at forsvinde.”

Eftersom
Den Amerikanske Drøm var anstødet og inspirationen til såvel Lars Løkke
Rasmussens som denne blog-skribents jagt på Den Danske Drøm, er spørgsmålet nu,
hvilken konklusion vi drømmejægere nu må drage af Den Amerikanske Drøms
tilsyneladende forlis?

Kan vi
affeje det med, at amerikanernes fortælling bare var en ‘forkert’ eller
uholdbar vision, og fastholde troen på, at Den Danske Drøm, vi arbejder os frem
mod, naturligvis vil blive både bedre og mere langtidsholdbar? Blandt fordi den
indeholder idealer og værdier, der nærmest er stik modsat de amerikanske.

Eller
viser udviklingen i USA os, at hele dette scenarium med at holde en drøm op
foran sig og påstå, at takket være dén kan vi ændre både os selv og verden,
altid vil ende med at blive afsløret som blålys og luftkasteller?


Uligheden
større end nogensinde

I USA har
globaliseringen fjernet millioner af traditionelle job, så unge i dag slet ikke
kan forestille sig den fulde beskæftigelse, som var en selvfølge for deres
middelklasseforældre. Samtidig fortæller den ene rapport efter den anden, at
det amerikanske uddannelsessystem halter bagefter konkurrenter i Asien og
Europa.

En ny
OECD-rapport, ‘Divided We Stand: Why Inequality
Keeps Rising
’ fra 5. december 2011 fortæller den amerikanske regering, at den skal fokusere
på et større element af lighed, blandt andet ved at øge uddannelsesniveauet.

Jørgen
Ullerup skriver:

“Ugemagasinet
Time mindede for nylig om, at amerikanerne altid har defineret deres land som
et sted, hvor enhver kan komme frem, hvis hun eller han arbejder hårdt nok. Så
længe der stadig er en chance for at komme højere op på den sociale rangstige,
er amerikanere parate til at acceptere en høj grad af social ulighed.

Men nu
synes den amerikanske drøm at være kørt af sporet sammen med resten af
økonomien. De rige er blevet meget rigere, mens resten kæmper for at få enderne
til at nå sammen. USA er et af verdens mest ulige lande, og uligheden er nu
større end nogensinde siden krakket i 1929.

En
rapport fra budgetkontoret i den amerikanske kongres fastslog i slutningen af
oktober, at medlemmerne af USAs højestlønnede 1 pct. af befolkningen mere end
fordoblede deres del af hele nationens velstand i de sidste tre årtier. Et
lille forgyldt mindretal på 1 pct. sidder på 21 pct. af de samlede indtægter og
på 35 pct. af USA’s rigdom.

Navnlig
på grund af en høj arbejdsløshed er indtægterne for resten af befolkningen
stagneret.

I
1970erne tjente en topchef i en stor koncern 40 gange mere end den dårligst
lønnede i virksomheden. I dag tjener topchefen 400 gange mere.

Time
fortæller om en undersøgelse foretaget af det ansete Pew-forskningscenter, der
viser, at USA heller ikke længere er drømmelandet, når det handler om at komme
frem i verden. Den blinde tro på, at alt er muligt i USA, passer ikke mere
sammen med kendsgerningerne.”


Modløshed
og vrede

Krisen er
i færd med at fratage amerikanerne den optimisme og den dynamik, de altid har
været så berømte for.

Den
indisk-amerikanske tv-vært, journalist og forfatter Fareed Zakaria fortæller,
at når han i disse dage rejser fra USA til Indien, sådan som han gjorde for
nylig, er det som om verden er blevet vendt på hovedet:

“Inderne
er fyldt med håb og tro på fremtiden,” fortæller han: “Efter århundreders
stagnation er deres økonomi sat i bevægelse, og det giver næring til høje håb
og ambitioner. I mellemtiden er stemningen i USA blevet sur og trist.
Amerikanerne er modløse og vrede. (…) ‘Vi-kan’-landet er blevet overbevist
om, at det ikke kan.”

Den
amerikanske drøm er et kulturelt løfte om succes til alle, der er villige til
at arbejde hårdt for at nå deres individuelle mål. Den udspringer af et ideal
om politisk lighed og lige rettigheder for alle og er gennem amerikansk
historie vokset til en magtfuld kulturel fortælling, skriver Casper Holst Mayo
Nielsen, der har arbejdet i USA:

“Amerikanernes
selvopfattelse og -forståelse er i høj grad bundet op på den struktur, der er
indlejret i fortællingen om den amerikanske drøm, hvor du vinder din succes
over nogen eller noget ved selv at kæmpe dig fra lidt til meget. I krisetider,
hvor løftet om en rimelig chance ikke længere er legitimt, fordi der ikke er
ressourcer og muligheder nok til, at alle i en eller anden størrelsesorden kan
opnå succes, bliver bevægelser som Occupy Wall Street og Tea Party gensidigt
afhængige af hinanden for at kunne opretholde troen på løftet om succes.

Hvis
amerikanerne skal møde de samfundsmæssige udfordringer, finanskrisen har
afledt, både økonomisk og socialt, er de nødsaget til at vågne af den
tornerosesøvn, der tillader dem at drømme den amerikanske drøm.”


Om Den
Amerikanske Drøms oprindelse

Udtrykket
Den Amerikanske Drøm, fortæller Fareed Zakaria, blev opfundet under
Depressionen i USA. Historikeren James Truslow Adams udgav “The Epic of
America” i 1931 i en atmosfære af endnu større fortvivlelse end nutidens. Han
ønskede at kalde sin bog ‘The American Dream’, men det gjorde hans forlag
indsigelse mod. “Ingen vil betale 3,50 dollars for en bog om en ‘drøm’,” sagde
de. Alligevel brugte Adams udtrykket så ofte i sine tekster, at det endte med
at blive optaget i leksikonerne.

Ifølge
James Truslow Adams handler The American Dream om “et bedre, rigere og
lykkeligere liv for alle vores borgere af enhver rang, og det er det største
bidrag, vi amerikanere har givet til verdens tankesæt og velfærd. Denne drøm
eller dette håb har været til stede lige fra starten. Lige siden vi blev en
selvstændig nation har hver generation set almindelige amerikanere gå ind i
kampen for at redde den Amerikanske Drøm fra de kræfter, som så ud til at ville
ødelægge den.”

Den nye
OECD-rapport beretter i øvrigt, at selvom uligheden også er steget i Danmark –
fra 5-til-1 i 1980 til 6-til-1 i dag – er Danmark stadig det land, hvor
afstanden mellem rig og fattig er mindst.

Jyllands-Posten
søndag den 4. december 2011:
Drømmen
nærmer sig et mareridt
Middelklassen
i USA lider. Den dynamik, der tidligere holdt den amerikanske drøm i live, er
pist forsvundet
Af Jørgen
Ullerup

Artiklen
er en del af serien ‘Myte, mareridt eller mantra?’, hvor Morgenavisen
Jyllands-Postens USA-korrespondent Jørgen Ullerup og fotograf Casper Dalhoff
beretter om jagten på Den Amerikanske Drøm. Tidligere artikler i serien er
bragt i avisen den 6. oktober, den 10. oktober, den 18. oktober, 25. oktober,
den 30. oktober og den 16. november.

Time – 1.
december 2011:
American
Dream Deferred: We Now Embrace More Modest, Personal Goals
moneyland.time.com/2011/12/01/american-dream-deferred-we-now-embrace-more-modest-personal-goals

Af Martha
C. White

Altinget
– 24. november 2011:
Det
amerikanske mareridt
www.altinget.dk/usa/artikel/det-amerikanske-mareridt

Af Casper
Holst Mayo Nielsen

Time –
14. november 2011:
What Ever
Happened To Upward Mobility?
www.time.com/time/magazine/article/0,9171,2098584,00.html

Af Rana
Foroohar

Time –
13. september 2011:
Downgrading
the American Dream
moneyland.time.com/2011/09/13/downgrading-the-american-dream

Af Dan Kadlec

Time –
21. oktober 2010:
How to
Restore the American Dream
www.time.com/time/magazine/article/0,9171,2026916,00.html

Af Fareed
Zakaria

Fabian
Everding’s blog:
The
American Nightmare – About the Failure of the American Dream
america.day-dreamer.de/contra.htm



Forskning i værdier og en værdimodel

Logbogsnoter Posted on søn, november 27, 2011 16:17

Så! Nu må vi have nogle forskere ind i denne blogs søgelys.

Den israelske socialpsykolog Shalom H. Schwartz har for ti
år siden udarbejdet en ‘værdimodel’, som siges at være nyttig ikke kun hvis man
vil forstå, hvad værdier er og hvordan der er sammenhænge imellem dem, men også
for forståelsen af, hvad selve begrebet ‘kultur’ er for en størrelse. Hvilket
jo må siges at være relevant i en blog, som afsøger feltet mellem ‘kulturkamp’
og ‘kulturdrømme’ i sin jagt efter en dybere forståelse af netop disse
sammenhænge: forbindelsen mellem hvad vi tror på og hvad – eller hvem – vi
opfatter os selv som. Samt hvorvidt – og i så fald hvordan – vi kan opbygge en
ny, fælles forståelse af et dansk, skandinavisk eller nordisk værdisæt, som
giver os nogle særlige muligheder eller kan spille en særlig rolle i et globalt
perspektiv.

Når vi skal træffe et valg, bruger vi vores værdier som et
slags kompas, der har betydning for vores valg og handlinger. Vores værdier er
med til at afgøre, hvad vi mener er vigtigt eller uvæsentligt, rigtig eller
forkert. Det bekræfter forskningsresultaterne.

At værdier præger vores adfærd, kan vist ikke komme som en
overraskelse for nogen. Men forskningen har samtidig vist, at vi i høj grad er
påvirkelige i vores adfærdsmønstre i forhold til hvilke værdier, vi præsenteres
for. Det er blevet undersøgt, beskrevet og efterprøvet af sociologer verden
over, og disse forskningsresultater understreger, hvor vigtigt det er, at vi i
en stadigt mere kulturelt mangfoldig verden forstår denne sammenhæng. At vi
forstår, hvordan vi påvirkes af vores værdier, sådan at vi eksempelvis ikke
lader os manipulere rundt i manegen efter politikeres eller mediers
forgodtbefindende.


Danskernes uforandrede værdier

Hvad er det, der bestemmer vores værdier? Hvem skaber dem?
Hvor kommer de fra?

“Meget grundlægges i opvæksten, hvor vi præges af den måde,
samfundet er på. Vokser man op i en tid med økonomisk krise, lægger man vægt på
økonomiske forhold. Vokser man op i overskudstider, handler det måske mere om
at realisere sig selv,” fortalte Peter Gundelach, som er professor i sociologi
ved Sociologisk Institut på Københavns
Universitet, i en radioudsendelse på DR P1 i januar 2011.

Han står bag en større afdækning af danskernes værdier, og i
mere end 20 år har han stået i spidsen for den danske del af en omfattende
europæisk værdiundersøgelse, som er foretaget med mellemrum i de sidste 30 år.
Han blev ofte interviewet i medierne i januar 2011, fordi på det tidspunkt
udkom bogen ‘Små og store forandringer’, som er redigeret af Peter Gundelach. Den bygger på
interviews med 1.500 repræsentativt udvalgte borgere og
omfatter forskellige værdiområder som moralske værdier, arbejdsrelaterede
værdier og værdier i familien, samt en udlægning af konklusionerne på
den internationale værdiundersøgelse.
(Mere om bogen på www.gyldendal-akademisk.dk)

Sammenlignet
med 1981 viser Peter Gundelachs
2011-tal en øget tolerance over for folk, der er lidt anderledes. Det gælder
både over for homoseksuelle, aleneforsørgere og indvandrere.

At danskerne skulle have udviklet sig til et “egoistisk og
fremmedfjendsk folk, der hytter sig og sine”, passer slet ikke ifølge
Peter Gundelachs forskning. Den viser nemlig efter sigende, at danskerne
ikke har ændret meget på deres værdier gennem de seneste 30 år. Danskerne er
generelt blevet mere tillidsfulde over for andre og over for samfundets
institutioner. Desuden er er ingen tegn på stigende individualisme. Danskerne
lægger tværtimod i dag større vægt på de nære fællesskaber, end de har gjort
tidligere.

“Det er en overraskelse, at danskerne er blevet mere
tillidsfulde, og at der er i det hele taget er en større grad af tilslutning
til det nationale fællesskab,” sagde Peter Gundlach til Poul Friis på DR P1 i
januar 2011. Når man igennem især det seneste årti har kunnet få nærmest det
modsatte indtryk fra medierne, så er det ifølge Peter Gundelach fordi historien
om forfald altid er mere pirrende og er nemmere at snakke om, end at det går
godt.

Effekten af en bestemt diskurs

Og her er det, at jeg i første omgang tænker: Fint! Forskningen i
udviklingen af de danske værdier over lang tid underbygger min fornemmelse af,
at der i nutidens Danmark er så rigeligt med grundlag for og masser af gode grunde
til at få påbegyndt arbejdet med at udkrystalisere Den Nye Danske Drøm.

Men Peter Gundelach sagde så efterfølgende til Jyllands-Posten, den
27. november 2011:

“Hvis man i samfundet har en diskurs, der er meget
dominerende over lang tid, så kan det faktisk godt have en vis effekt og
generelt ændre menneskers opfattelse af og adfærd i forhold til et bestemt
emne.”

Hvilket altså alligevel vil sige, at værdierne ikke er helt så
uforanderlige, som Gundelachs fremlæggelse af forskningsresultaterne i januar 2011 antydede.

Dette understreger i min optik
behovet for at begynde at arbejde mere strategisk med, hvordan vi kan forandre
eksempelvis den vedvarende “dem-og-os”-diskurs i medierne.

Og det bringer mig tilbage til fortællingen om de
resultater, som værdiforskeren Shalom H. Schwartz er nået frem til.


Ti værdigrupperinger

Shalom Schwartz har foretaget store undersøgelser i 63
forskellige lande, hvor han har ladet sine informanter selv definere de 57
værdier, han opererer med i undersøgelsen. Værdier, som informanterne selv
mente var ‘retningsgivende principper for ens liv’. Det er altså ikke
forskeren, der har bestemt sig for, hvad der er vigtigt, men informanterne
selv, og det gør hans data særlig spændende som sammenligningsgrundlag.

Schwartz samlede de 57 værdier i ti grupper – svarende til
at han opdelte menneskeheden i ti forskellige ‘værdi-arketyper’: De
sikkerheds-fikserede, de magt-fikserede, de gavmilde, de selvstændige, og så
videre.

På det individuelle plan er værdierne med til at påvirke os,
når vi fortolker en given situation og skal træffe et valg eller udføre en
handling. På nationalt plan afspejler værdierne de løsninger, som hele
befolkningsgrupper kan enes om at udvikle som svar på både de materielle og
eksistentielle udfordringer, vi står overfor.

Schwartz betragter kultur som en kompleks af betydninger,
meninger, praksis, symboler, normer og værdier, der er fremherskende blandt
mennesker i samfundet. Hver eneste af os fungerer i et kulturelt miljø, hvor
visse værdier, normer, holdninger og praksis er mere eller mindre dominerende.

Værdihjulet

Morgenavisen Jyllands-Posten bragte en to-siders artikel med
overskriften ‘Den indre værdikamp’ om hans arbejde den 27. november 2011.
Artiklen er skrevet af Malene Aadal Bo og er prydet af Shalom Schwartzs
‘værdihjul’, som viser den indre sammenhæng, som Schwartz er nået frem til, der
er mellem værdierne. I hjulet har Schwartz grupperet de 57 værdier på en sådan
måde, at de værdier, der står tæt sammen, er forbundet, kan aktivere og
forstærke hinanden og har det med at optræde stærkt hos de samme mennesker,
mens værdityperne over for hinanden i hjulet er modsætninger, som svækker
hinanden.

Malene Aadal Bo skriver: “Ifølge Schwartz kan man placere
disse værdier på en vippe – jo mere man taler til og aktiverer en bestemt
værdi, desto mere svækker man den værdi, der står overfor i værdihjulet.

Hvis politikerne taler meget om økonomi, svækker det altså
folks lyst til solidaritet, hvis ngo’er tilbyder præmier som belønning for
donationer, gør det folk mindre ivrige for at give, og hvis knægten derhjemme
bliver lokket med lommepenge for at rydde op, svækker det hans lyst til at gøre
det bare for at gøre sin mor glad.”

“Hvis man aktiverer værdien hjælpsomhed hos folk, er de
altså ikke alene mere tilbøjelige til at være hjælpsomme, de er også mindre tilbøjelige
til at gå op i penge. Og omvendt.

Det bekræftes af senere studier.

Professor i psykologi Tim Kasser, Knox College, Illinois,
har vist, at materialistiske mennesker er mindre tilbøjelige til at udvise
empati.

Kathleen D. Vohs fra Carlson School of Management,
University of Minnesota har vist, at de, der sætter pris på social status, er
mindre tilbøjelige til at bede om hjælp, og George Lakoff, University of
California, har vist, hvordan stærke familieværdier kan hindre mennesker i at
være åbne over for fremmede mennesker.”

Alt efter hvor vi placerer os i ‘værdihjulet’ kan vi ifølge
Schwartz altså udpege, hvilke konsekvenser placeringen får i forhold til de
valg, vi træffer og de handlinger, vi vælger at udføre – eller ubevidst
fravælger.


Hvad kan vi bruge det til?

Jamen, hvis Schwartzs værdihjul holder stik, giver det os jo et
landkort, vi kan navigere efter. Vi kan pege på hjulet og sige: “Det er dér, vi
gerne vil befinde os.” Eller: “Det er dét felt, og de værdier, som Den Danske
Drøm skal indeholde.”

Eller vi kan sige det modsatte: “Værdihjulet viser, at vi
ikke kan begrænse os til ét felt eller ét bestemt værdisæt, men at vi tværtimod skal kunne
rumme hele hjulet – alle de ti arketyper” – i en bevidsthed om, at det er evnen
til at kunne leve sammen på tværs af vores forskelligheder, som gør os til dem,
vi er – her i dette lille hjørne af jordkloden.

Eller…?

(Fortsættelse følger)


—————————————————–

Konkrete
bud på danske værdier


“At
tale om “danske værdier” er en lidt nationalromantisk genoplivning
efter 1864. Det passer ikke rigtig på det 21. århundrede. Vi skal se udad og
dermed udvikle dansk kultur.”

Peter
Kuhlman, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening

www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/334907:Danmark–Hvad-er–danske-vaerdier


“For os handler ægte danskhed om lighed, solidaritet,
tryghed og fællesskab.”

Villy Søvndal, SFs partiformand, 2009

—————————————————–

Nævn
tre konkrete bud på danske værdier


“Individets
frie ret til selv at vælge i alle livets forhold uden at overtræde andres
rettigheder. Ytringsfrihed. Janteloven.”

Abdul
Wahid Pedersen, imam


“Dialog.
Respekt for hinanden. Frisind.”

Ebbe
Lilliendal Jørgensen, formand for Dansk Friskoleforening


“Tolerance.
Det gode humør. Fællesskabsfølelse.”

Mette
Winge, forfatter


“Demokrati.
Medbestemmelse. Menneskerettigheder.”

Peter
Kuhlman, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening


“Danskerne
lægger i særlig høj grad vægt på demokrati. Og danske unge har europarekord i
druk. Man kan gøre hvad som helst til noget, der i særlig grad kendetegner
danskere.”

Peter
Gundelach, professor i sociologi, forsker i danskernes værdier



Kilder

Kristeligt Dagblad den 14. januar 2011:
‘Den store beskriver af danske værdier’
kristeligt-dagblad.dk/artikel/403097:Mennesker–Den-store-beskriver-af-danske-vaerdier

Kristeligt Dagblad den 18. august 2009:
‘Hvad er danske værdier?’
kristeligt-dagblad.dk/artikel/334907:Danmark–Hvad-er–danske-vaerdier

Weekendavisens forsidehistorie den 7. januar 2011:
‘Sociale dyr’
Værdiundersøgelse. Med ni års mellemrum siden 1981 har
forskerne stillet identiske spørgsmål til danskerne. Det giver et enestående
indblik i forandringerne af danskernes mentalitet i en tid, der har været
præget af politikernes skærpede værdikamp.

gyldendal-akademisk.dk/Books/~/media/Files/gundelach%20weekendavisen.ashx

DR P1 den 3. januar 2011:
‘Vi kan godt lide hinanden’
dr.dk/P1/P1Formiddag/Udsendelser/2011/01/25131502.htm

DR P1 den 3. januar 2011:
‘Apropos …. værdier’
dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2011/01/04084835.htm

Shalom H. Schwartz: ‘Universals in the Content and Structure
of Values: Theoretical Advances and Empirical Tests in 20 Countries’ (1992)
en.wikipedia.org/wiki/Shalom_H._Schwartz
changingminds.org/explanations/values/schwartz_inventory.htm

E. Papazova, m.fl. Psychological thought no. 6, side 40-54:
‘Value dimensions of culture – comparative analysis’ (2008)
scribd.com/doc/26050450/VALUE-DIMENSIONS-OF-CULTURE-COMPARATIVE-ANALYSIS



Løkkes nye Danske Drøm

Logbogsnoter Posted on lør, november 26, 2011 17:52

Venstres formand Lars Løkke Rasmussen har ikke lagt sin
Danske Drøm til side. Han arbejder videre med den, og i et nyhedsbrev den 23.
november sætter han nye ord på, hvad han i dag – tre år efter han først begyndte at tale om den – mener, at Den Danske Drøm skal handle
om:

“Danmark skal videre. Vi skal i offensiven. Jeg har derfor
udstukket fem offensive sigtelinjer, som viser klare holdninger. De fem
sigtelinjer skal bringe Venstre tilbage til magten og gøre Den Danske Drøm til
virkelighed,” skriver Lars Løkke Rasmussen.

Partiformandens fem offensive sigtelinjer er:

• Reformer for velfærd. (Sænke skatten)

• Velfærd med frihed. (Frihed skal fylde mere i den
offentlige sektor)

• Flere skal med. (Hold de svage oppe uden at holde de
stærke nede)

• Et konkurrenceklart samfund. (Vi har brug for udenlandsk
arbejdskraft)

• Danmark aktiv i verden. (Føre en aktivistisk udenrigs- og
sikkerhedspolitik)

“De fem sigtelinjer viser klare holdninger, og dem skal vi
nu i fællesskab forme, konkretisere og gøre til en del af vores politiske
fortælling,” skriver Lars Løkke Rasmussen på www.venstre.dk

Over 500 personer markerede i løbet af et døgns tid på Lars
Løkke Rasmussens Facebook-side, at de synes godt om hans udmelding.

Kikki Lauritzen og Neil Nutzhorn
Jensen
spørger alligevel igen: “Hvad er den danske drøm?” Hvortil
Birthe Rasmussen blandt andre svarer: “Den danske drøm er at Helle og hendes
flæng, sidder kortest tid på magten. At Lars bliver statsminister igen og vi
undgår flere skatter og afgifter.”

Kenni Barkoz mener, at “den danske drøm skal sku helst
forblive individuel.”

Og Jesper
Christensen
skriver: “Vi kommer nok desværre ALDRIG til at høre
vores statsminister (uanset om det er en fra rød eller blå blok) udtale det
samme som statsminister Julia Gillard (AP) i Australien gjorde: ”Dette er VORES
nation, VORES land og vi har VORES måde at leve på. Vi vil give alle
indvandrere muligheden til at nyde godt af alt dette. Men dersom du er en
indvandrer som klager, snyder og brokker dig over VORES flag, VORES ed, VORES
kristne tro eller VORES måde at leve på, vil jeg på det stærkeste opfordre dig
til at benytte dig af en anden rettighed, og det er retten til at forlade
landet. Dersom du ikke føler dig tilpas her, så REJS. Vi tvang dig ikke til at
komme. Du har valgt at være her….” Sådan!”

Læs selv flere kommentarer – eller tilføj din egen til Lars
Løkke – på www.facebook.com/larsloekke


Her er min kommentar

Jeg synes, at Lars Løkke og Venstre med deres udlægning af
Den Danske Drøm begrænser “drømmen” til at være en politisk vision. Det er
titlen på et partiprogram. Og dermed ikke en drøm for alle, eftersom ikke alle
stemmer på partiet Venstre.

For mig at se handler Den Danske Drøm om nogle helt andre,
dybereliggende ting, end spørgsmålene om, hvordan vi fordeler ressourcerne
eller formulerer vores udlændingepolitik.

Jeg vil gerne dreje diskussion hen på, hvad den danske måde at
være på
indebærer. For mig handler det ikke
om politiske paroler, men om at finde ind til, hvad der er kernen – og styrken
– i den måde, vi tænker på og opfører os på i dette danske, skandinaviske
eller nordiske hjørne af kloden.

Den Danske Drøm, som jeg er på jagt efter, skal i
gennemslagskraft kunne matche den så berømte Amerikanske Drøm. Den skal opbygge
selvtillid, styrke selvopfattelsen og være samfundsforandrende på samme måde,
som Den Amerikanske Drøm var vigtig for skabelsen af det USA, vi kender i dag:
et nationalt ideal, som rigtigt mange kan spejle sig i, være enige og deles om.

“Rigdom, rang eller et imponerende navn havde ingen
betydning. Den eneste legitimation, byen bad dig om, var din dristighed til at
drømme,” skrev forfatteren Moss Hart om de år i 1930ernes New York, hvor Den
Amerikanske Drøm blev født. (“Wealth, rank, or an imposing name counted for
nothing. The only credential the city asked was the boldness to dream.”)

“Som et folk er vi amerikanere unikke ved at have sådan en
ting, en mere eller mindre officiel National Drøm. (Der findes ingen
tilsvarende betagende canadisk drøm eller slovakisk drøm.) Den er en del af
vores charter – som formuleret i anden sætning i Uafhængighedserklæringen, i
det berømte afsnit om “visse umistelige rettigheder”, som inkluderer
“livet, frihed og stræben efter lykke” – og det er, hvad der gør
vores land og vores livsstil attraktiv og tillokkende for folk i andre lande,”
mener David Kamp, som skrev en artikel om Den Amerikanske Drøm i Vanity Fair i
2009. www.vanityfair.com


Følsomhed og åbenhed

For nylig talte jeg med en amerikaner om emnet. Han hedder
Austin Dacey og er en filosof og forfatter, der beskæftiger sig med musik, religion,
ytringsfrihed og menneskerettigheder. I den samtale, vi havde i en hotellobby
den 21. november 2011, sagde han blandt andet:

“Den Amerikanske Drøm er for den ene procent. Den
amerikanske myte er, at USA er et land af vinderne, af erobrere. Men selvfølgelig
kan vi ikke alle sammen vinde.

Den danske drøm, derimod, er en drøm for alle. Et godt
samfund er et, der forbereder sig på, at der kan ske uheld. Det er et, der
tager sig af sine tabere, de mennesker, for hvem tingene ikke gik, som de
skulle. Det er en drøm, som jeg tror på, fordi det er en drøm, som alle kan
blive en del af.

Jeg kan se de udfordringer og de ​​problemer, I har i
Danmark. Vi er nødt til at være forsigtige og omhyggelige i forhold til,
hvordan vi levendegør drømmen, men sådan er vilkårene jo – det er præcis, hvad
det betyder at leve i et fællesskab af mennesker.

USA er kendt som landet med den amerikanske maskulinitet,
men Steve Jobs og Bill Gates, fremtidens nørdokrati, viser, at der findes en
anden måde at lede på, der ikke indebærer dominans eller sport-ificering. Den
indebærer sårbarhed, at stille spørgsmål og søge konsensus.

Jeg tror, ​​at den danske drøm skal forsøge at positionere
sig i denne nye økonomi, som ikke er økonomien af oliemænd – der som W. Bush
går ud i en ørken og forsøger at overbevise investorer om, at der findes olie
dér. Det er en økonomi af ingeniører og viceværter, forfattere og kreative folk
i den vidensbaserede økonomi. Jeg tror, ​​den vidensbaserede økonomi vil være
mere åben for den danske måde at være på. Åbenhed for at opleve.

Varemærket for den amerikanske, dominerende han er
lukkethed. Det er ufølsomhed over for omgivelserne. I sidste ende er det det,
mod og viljestyrke er: ufølsomhed over for omgivelserne. Den Amerikanske Drøm
kræver ufølsomhed – at man har skyklapperne på.

I den verden, som ​​vi kan se i fremtiden, er det åbenhed
til den anden, åbenhed over for omgivelserne, som vil være en styrke.”

Man kan se et foredrag, Austin Dacey gav i Stockholm for
nylig – om et andet emne, musik og ytringsfrihed – her: www.freemuse.org/sw45593.asp


Værdien af et godt kompromis

Jens Stoltenberg, Norges statsminister, sagde i et interview
med Adam Holm i Deadline på DR2 den 25. november 2011, at vi i Norden i
sammenligning med Sydeuropa “har en større grad af social tilknytning, en
større oplevelse af fællesskab, så alle er villige til at bidrag og til at til holde
lidt igen, fordi man ved, at det kommer alle til gode. I samfund præget af
større social ulighed er det sværere, fordi man er bange for, at andre løber
med gevinsten. Det, at vores lande er præget af stor social udjævning, stærke
offentlige velfærdsløsninger og et ret højt skatteniveau har vist sig ikke som
en ulempe, men tværtimod som en styrke. Det er ikke mange år siden, vi hørte,
at den nordiske model var fortabt i en moderne, globaliseret, åben økonomi på
grund af høje skatter, stor offentlig sektor og for jævn indtægtsfordeling. Men
vi er blandt de mest konkurrencedygtige på grund af en høj grad af fordeling og
en stærk offentlig sektor.”

“Det handler om at skabe og dele. Når mange deltager, bliver
vi også gode til at skabe. En veluddannet arbejdsstyrke er vigtig for at skabe
værdi. Når kun få står udenfor, bliver vi bedre til at skabe et rigt samfund.
At skabe og dele er et socialdemokratisk kendetegn, som præger Norge.”

I interviewet kom Jens Stoltenberg ind på, at han gerne vil
fremhæve værdien af kompromiser:

“Politik handler om at finde en balance i forskellige
hensyn. Kompromiser opfattes som regel som noget mindreværdigt. Noget urent.
Men jeg tror meget på, at den bedste politik laves, når man afvejer forskellige
hensyn og finder en løsning, som tager flere hensyn. Et godt kompromis kan man
være stolt af.”



Note til formanden for Værdikommissionen

Logbogsnoter Posted on søn, oktober 09, 2011 22:52

Til: Elisabeth Dons Christensen (blogindlæg på kum.dk)

Folketingsvalget har, ja, flyttet fokus. Vi slipper en stund for at
skulle diskutere ‘kulturkamp’ og opsætning af grænsebomme, og kan i stedet åbne
op for at tænke visionært om fremtiden: hvad der skal til for at vi i Danmark
kan blive bedre til at skabe en fælles drøm om fremtiden? En fælles forståelse
af, hvem vi er – på tværs af både religion, hudfarve og kulturel baggrund,
foruden køn, seksualitet og meget andet.

Det nye fokus handler ligesom det gamle om værdier, identitet og
selvforståelse – men nu handler det som noget nyt om, hvordan man skaber
samhørighedsfølelse i et samfund præget af kulturel mangfoldighed, migration og
globalisering, hvor terrorisme-bekymringer, økonomisk krise og klimaændringer
skaber frygt for fremtiden og for hinanden. Det handler om hvordan nysgerrighed
over for verden og hinandens kulturer kan omsættes i erhvervelse af nye
interkulturelle kompetencer – og i sidste ende om overlevelse for danske
virksomheder og overskud på betalingsbalancen i en global konkurrencesituation.

Jeg har for nylig startet en blog, ‘Fra kulturkamp til kulturdrømme’,
fordi jeg er interesseret i, om vi kan italesætte nogle af de ting, som I taler
om i Værdikommissionen på en måske lidt mere jordnær og ligefrem måde – med
nogle mere almindelige ord, så at sige, og med mindre fokus på kristendom,
islam og det forrige årtis ‘værdikampe’. For mig at se handler det om – sådan
som et forældrepar med indvandrerbaggrund formulerede det i et læserbrev i 2008
– at se fremad og finde frem til de værdier, der – når de formuleres simpelt og
kort – kan udgøre og opleves af unge teenagere, der vokser op i dette land, som
Den Danske Drøm – noget de kan tro på. Forstået som et dansk/skandinavisk
alternativ til Den Amerikanske Drøm, men helst med samme råstyrke, gennemslagskraft
og effekt, som den amerikanske har haft.

Det undrer mig, ja jeg vil næsten sige at det er bekymrende, at der er
så få indlæg og så lidt debat i Værdikommissionens blog. Man kan frygte, at
det er et udtryk for, at Værdikommissionen generelt har et
‘kommunikationsproblem’ i forhold til befolkningen derude – de, som I skal have
i tale. Det vil være ærgerligt, for det emne, som I har fået til opgave at
fordybe jer i og undersøge, er jo utroligt vigtigt for Danmarks fremtid, og
netop nu er der et momentum for at sætte tryk på dette udviklingsarbejde. Måske
kræver det, at det bliver formidlet lidt tydeligere, sådan at alle kunne forstå
det, at resultatet af Værdikommissionens arbejde vil kunne bidrage til, at vi
her i Danmark inden for de næste par år lykkes med at få formuleret vores nye,
fælles Danske Drøm.

The Secret Company har en campingvogn, som de ofte drager ud i de
danske landskaber med, hvor de inviterer folk fra gaden indenfor i
campingvognen og laver lange interview-sessions med dem. Dét var måske en
metode til at indsamle nogle af de input, som vil være aldeles fraværende både
her i kum.dk-bloggen og på debatmøder afholdt på lokaliteter som hos Kristeligt
Dagblad.

Under alle omstændigheder håber jeg, at min blog kan være et bidrag
til debatten.

mvh Mik Aidt

‘Fra kulturkamp til kulturdrømme’:

http://mikaidt.dcai.dk



Få de udefrakommendes blik med i ‘den danske drøm’

Logbogsnoter Posted on tirs, oktober 04, 2011 21:10

Danmarks nye kulturminister, Uffe Elbæk, har skrevet, at
“Kulturpolitikken skal sigte på at ruste danskerne til globaliseringen,
til at stå ansigt til ansigt med det nye, og samtidig bevare trygheden,
fællesskabet og lysten til at virke…” (i magasinet Atlas, atlasmag.dk/node/357 )

Jeg synes, at det peger i retning af, at Uffe Elbæk hurtigst
muligt burde se at få sig en snak med den såkaldte ‘værdikommission’, som den
forrige regering nedsatte i foråret, sådan at kommissionens arbejde kan blive
rettet ind mod en mere bevidst og målrettet afsøgning og ‘kortlægning’ af den ‘nye
danske drøm’.

Dermed ville projektet få sig en forankring og også et budget – for værdikommissionen har jo en bevilling på seks
millioner kroner, såvidt jeg har forstået.

‘Den-danske-drøm’-kommissionen
kunne indhente en række gode ideer og tanker om emnet, hvis den sørgede for
systematisk at stille mennesker, som bor i Danmark, fordi de har VALGT at bo
her (og altså er ‘indvandrere’) spørgsmål om, hvad det oprindeligt var for nogle tanker, de
havde om Danmark, INDEN de valgte at flytte hertil:

Hvad var det for nogle værdier og signaler, som tiltrak dem
og fik dem til at tænke, at Danmark ville være et godt sted at slå sig ned?

Der kunne nemlig sagtens vise sig at være interessante sammenfald mellem
det indtryk, udlændinge engang havde af den såkaldte ‘skandinaviske model’ og
indholdet af en ‘ny dansk (/skandinavisk/nordisk) drøm’.

I mit verdensbillede et det altid sundt at lade sig blive
konfronteret med et udefrakommende syn på ens egen virkelighed.



Næste »