I november 2011 havde freelance journalist
Cathrine Gyldensted en tankevækkende kronik i Politiken. Den handlede om, at
danskerne ikke rigtigt ved, hvad de skal stille op med, at den ene
videnskabelige undersøgelse efter den anden kårer Danmark som “et af de
lykkeligste folk i verden”. Cathrine Gyldensted slår i kroniken til lyd for, at
danskerne i langt højere grad burde begynde at bruge denne viden, som forskerne
lægger frem, proaktivt i hverdagen, i skolerne og i eksportsammenhænge. Hun
opfordrer blandt andet:

“Kære dansker på villavejen og Christiansborg.
Slut den der uforståenhed over, at vi åbenbart trives. Tag ejerskab til, at vi
åbenbart trives så meget, at vi konstant bliver kåret som verdens lykkeligste.
Sæt dig ind i, hvorfor det er sådan, og brug det intelligent.

Forestil dig, at vi alle bruger denne viden
kompetent. At vi tager bevidstheden om, at vi topper i trivsel, og de
medfølgende positive følelser med os ud på arbejdet. Med ud i skolerne. Med til
næste møde. Så kunne vi begynde at tale om ægte Danish Dynamite i en tid, der
kalder på det.”

(‘Danskere: Lykkelige og ligeglade’, kronik i
Politiken 1. november 2011 af Cathrine Gyldensted)

politiken.dk/debat/kroniker/ECE1436808/danskere-lykkelige-og-ligeglade/

Dansk topplacering ‘igen-igen’
I april 2012 sker det så igen: FN lancerer verdens
første ‘World Happiness Report’, Danmark bonger ud helt i top på listen over lykkelige folkefærd, og
danskerne… ja, de undrer sig og er mest af alt ligeglade, hvis ikke ligefrem
skeptiske over for nyheden. Topplaceringen får stort set ingen omtale i dansk
presse.

Den danske ambassade i Brasilien skriver en
note om det under overskriften ‘Danmark er
verdens lykkeligste nation

brasilien.um.dk/da/nyheder/newsdisplaypage/?newsid=0197ec49-8691-480e-ac97-376df8a3297b

Og Avisen.dk skriver en notits med
overskriften ‘Danskerne er verdens lykkeligste igen-igen’.

Rapporten er udgivet af Colombia Universitet som oplæg til den første FN-konference om lykke og velværd
nogensinde, som blev afholdt i New York den 2. april 2012.


Skulle vi være lykkelige?!

Hver gang jeg taler med danskere om emnet, går
holdningen igen: “Hvem er det, der er så lykkelige her i Danmark? Jeg har svært
ved at få øje på dem. Det er i hvert tilfælde ikke mig!”, lyder den typiske
respons. Danskerne er ikke overbevist om, at det virkelig kan være rigtigt, det
med at Danmark skulle være ‘verdens lykkeligste land’.

Der bliver – med rette – ironiseret og gjort grin med
lykkeforskningsresultatet – som eksempelvis i fotobloggen ‘The joy of life in
Denmark – the happiest people in the world’

flickr.com/photos/timclements/sets/72157622852199956/

Forståeligt nok, for danskerne virker absolut ikke særligt ‘lykkelige’, når man er i nærkontakt med dem i trafikken – eller læser om dem i medierne, for den sags skyld.

For mig at se går der noget galt i den måde,
vi kommunikerer om disse undersøgelser på. Sprogbrugen skaber nogle
misforståelser. I dansk sammenhæng er ordet ‘lykke’ et ord, som
signalerer noget utopisk, hvis ikke ligefrem noget lalleglad og
lykkepille-agtigt, ja nærmest overfladisk i en kinesisk
‘happy-happy-go-lucky’-forstand.

Måske skulle vi på dansk helt glemme det dér
fortærskede ord ‘lykke’ og hellere tale om velfærd, velvære, tilfredshed med
tilværelsen? Hvad der opleves som ‘et godt liv’?

Titlen ‘World Happiness Report’ skal i så fald
ikke oversættes til ‘Rapport om verdens lykke’, men snarere til ‘Global
velvære-rapport’ – eller: ‘Global rapport om det gode liv’, for helt
grundlæggende er det, hvad denne rapport og de mange andre
lykke-undersøgelser handler om: hvad er ‘det gode liv’ – og hvordan kan man som
beslutningstager blive bedre til eller medvirke til at skabe et samfund, hvor
indbyggerne generelt oplever, at de lever et godt liv? Det er velvære,
FN-rapporten handler om. Den fortæller, at ‘lykke’-begrebet så langt fra kun
handler om rigdom og materiel velstand. Nærmest tværtimod, eksempelvis ifølge dette
citat fra side 74, der beretter, at “mange undersøgelser har vist, at alt
andet lige er folk, der bekymrer sig mere om penge, mindre lykkelige.”


Frihed og fravær af korruption
I gennemsnit er verden blevet meget lidt
gladere eller lykkeligere i de sidste 30 år, selvom den materielle levestandard
er steget markant. Det, som gør folk tilfredse med deres liv, er politisk
frihed, stærke sociale netværk og et fravær af korruption. Tilsammen er disse
tre ting langt vigtigere faktorer end indkomst i forhold til at forklare de
forskelle, der er blandt befolkningerne i de lande, som placerer sig
henholdsvis øverst og nederst på listen, forklarer rapportens forfatter,
Jeffrey Sachs fra Earth Institute.

Graden af ​​personlig frihed spiller også ind,
og på det individuelle plan er god mental og fysisk sundhed, det at man har én,
man kan stole på og regne med, samt jobsikkerhed og stabile familieforhold
afgørende.

“En generation af undersøgelser udført af
psykologer, økonomer, meningsmålere, sociologer og andre har vist, at selvom
lykke i høj grad er en subjektiv oplevelse, er noget, som kan måles objektivt,
vurderes videnskabeligt, korreleres med observerbare udslag og funktionaliteter
i hjernen, og sammenholdes med særlige kendetegn ved et individ og ved
samfundet,” skrives der i rapporten, og dette handler med andre ord ikke om en
enkelt gallopundersøgelse, hvor folk er blevet spurgt om, hvordan de synes, de
har det – sådan som journalisten, der skrev notitsen i Avisen.dk fejlagtigt har
opfattet det – men om, at summen af mange undersøgelser fortæller en ny
historie, om hvad der skaber et godt liv og et godt samfund.

Rapportens kapitler opsummerer denne nye
historie om undersøgelserne og deres resultater.


Citat fra side 8:

“En husstands indkomst har betydning for
graden af tilfredshed med tilværelsen, men kun i begrænset omfang. Andre ting
er vigtigere: graden af tillid i samfundet, ens psykiske og fysiske helbred, og
kvaliteten af ​​landets regeringsførelse og retsstat.

En øget indkomst kan øge graden af lykke, især
i de fattige samfund, men fremme af samarbejde og fællesskab kan øge den endnu
mere, især i de rige samfund, der har en lav marginal nytte af øget indkomst.

Det er ikke tilfældigt, at de lykkeligste
lande i verden har en tendens til at være højindkomstlande, som også har en høj
grad af social lighed, tillid, og kvalitet i ​​regeringsførelsen. I de senere
år har Danmark været i top på listen. Og det er ikke tilfældigt, at USA ikke
har oplevet nogen stigning af tilfredshed med tilværelsen i et halvt århundrede
– i en periode, hvor uligheden er steget, hvor den sociale tillid er faldet, og
befolkningen har mistet troen på regeringen.”

Dette citat fra rapporten fremhæver, hvad der
i virkeligheden er interessant ved den. I Danmark har de forskellige
‘lykke-rapport-resultater’, hvor Danmark ligger i top, affødt hvad der i mine øjne
er en helt misforstået diskussion om, hvorvidt mennesker i Danmark nu lever et
“gladere” liv end mennesker andre steder – eller om danskernes
tilværelser er mindst lige så brogede og sammensatte som alle andres.

For mig at se handler det om, at disse
forskernes resultater ringer indtil flere klokker om, hvad det vil betyder at
man i et samfund opretholder og fremdyrker visse værdier, moral og arbejdsetik.

Tilsyneladende har disse mennesker, der bor i
det kolde og blæsende nord blevet gode til noget, og det ser ud som de skulle
forsøge at holde fast i dette. Jeg taler om den slags værdier, ideer og
idealer, som vi kan sætte op foran os som rollemodeller for vores egne børn
såvel som for verden omkring os: hvad har stor og hvad har mindre betydning, når
vi taler om, hvordan man kan opnå at leve et godt liv? Som individ – og som
samfund. Hvilke strategier skal vi lægge – hvilke mål skal vi sætte.


Den danske drøm

Og det er her, Den Danske Drøm kommer tilbage
ind i billedet.

For det er jo præcis med disse ultrapositive lykkemålinger,
hvor Danmark har den globale førertrøje på, i bagagen, at vi kan tillade os at
skabe visioner med højt til loftet.

På det individuelle plan og i forhold til for
eksempel hvad der betyder noget for vores børns opvækst og deres ‘velvære’ og
at de får ‘et godt liv’ på den lange bane, handler det naturligvis først og
fremmest om, at vi som forældre formår at sætte nogle gode rammer for dem
hjemme i privaten.

Men diskussionen bør, ligesom Cathrine
Gyldensted lagde op til det i sin kronik, på de indre linjer handle om hvordan
vi sætter de optimale rammer for dem i børnehaver, skoler, fritidshjem,
gymnasier, universiteter og seminarier. At forstå, hvad det er, vi åbentbart
gør rigtigt i Skandinavien og være langt bedre til at italesætte dette.

For i modsætning til den ligegyldighed, som
danskerne udviser over for lykkerapporternes resultater, er der rigtigt mange
ude i verden, som finder Danmarks topscore overordenligt interessant. Jeg var
lige et smut i Indien for nylig, og det var slående så meget ørenlyd man kunne
opnå som dansker i et diskussionsforum, når talen faldt på World Happiness
rapporten, som de alle havde lagt mærke til.

Det er som om Danmark gemmer på en guldklump,
som vi endnu ikke har forstået, hvordan vi kan bruge den, hverken på
indenrigsbanen eller i forhold til hvordan vi som nation begår os på de globale
markeder.

Du kan læse mere om World Happines Report

http://www.earth.columbia.edu/articles/view/2960


Bladre-PDF

http://issuu.com/earthinstitute/docs/world-happiness-report


PDF til download

http://www.earth.columbia.edu/sitefiles/file/Sachs%20Writing/2012/World%20Happiness%20Report.pdf



RELATERET

Den britiske avis The Guardian kom i anledning af rapporten med fem bud på, hvorfor
Danmark ligger i top på landelisten, og opsummerer, at de fem bedste ting ved
Danmark er:

• Børnepasningen
Stærkt subsidieret, at børnepasning systemet
tillader alle forældre at arbejde, mens korte arbejdstider sikrer tid med
familien.

• Sundhedsvæsenet
At vide at jeg kan ringe til lægen og få en
tid for konsultation samme dag giver ro i sindet.

• En kompakt hovedstad
Glem alt om at bruge timer i trafikken:
Danskerne kan cykle til de fleste dele af København på under 20 minutter.

• Arkitektur og design
Fed, modig og bæredygtig. Danskerne har
virkelig moderne arkitektur, og deres funktionelle, elegante, smukke design er
overalt.

• Offentlige rum
Maleriske parker, byens strande, søer og
funklende rene havne – plus at der er altid en legeplads inden for gåafstand.

guardian.co.uk/world/2012/apr/07/copenhagen-really-wonderful-reasons

Amerikaner undersøger danskernes lykke

Sharmi Albrechtsen er en amerikansk journalist, som bor i Danmark og som skriver om det danske lykke-fænomen i sin blog, som hun også agter at inddrage elementer af i sin kommende bog, der har titlen ‘Investigating Danish Happiness’.


happydenmark.com



blogs.denmark.dk/sharmi/2012/03/31/happy-danes-yes-but-sometimes-unfriendly-at-first…/