Så-for-dén!
Den Amerikanske Drøm har det svært for tiden.

Stadig
oftere stiller amerikansk presse spørgsmålet, om den amerikanske drøm, der som
et mantra gentages i enhver politisk peptalk, er forbi for almindelige mennesker,
rapporterer Jørgen Ullerup, Jyllands-Postens USA-korrespondent, fra Boston.

“For
mange er den amerikanske drøm blevet et mareridt,” skriver han: “Troen på, at
børnene vil klare sig bedre end forældrene, er hastigt ved at forsvinde.”

Eftersom
Den Amerikanske Drøm var anstødet og inspirationen til såvel Lars Løkke
Rasmussens som denne blog-skribents jagt på Den Danske Drøm, er spørgsmålet nu,
hvilken konklusion vi drømmejægere nu må drage af Den Amerikanske Drøms
tilsyneladende forlis?

Kan vi
affeje det med, at amerikanernes fortælling bare var en ‘forkert’ eller
uholdbar vision, og fastholde troen på, at Den Danske Drøm, vi arbejder os frem
mod, naturligvis vil blive både bedre og mere langtidsholdbar? Blandt fordi den
indeholder idealer og værdier, der nærmest er stik modsat de amerikanske.

Eller
viser udviklingen i USA os, at hele dette scenarium med at holde en drøm op
foran sig og påstå, at takket være dén kan vi ændre både os selv og verden,
altid vil ende med at blive afsløret som blålys og luftkasteller?


Uligheden
større end nogensinde

I USA har
globaliseringen fjernet millioner af traditionelle job, så unge i dag slet ikke
kan forestille sig den fulde beskæftigelse, som var en selvfølge for deres
middelklasseforældre. Samtidig fortæller den ene rapport efter den anden, at
det amerikanske uddannelsessystem halter bagefter konkurrenter i Asien og
Europa.

En ny
OECD-rapport, ‘Divided We Stand: Why Inequality
Keeps Rising
’ fra 5. december 2011 fortæller den amerikanske regering, at den skal fokusere
på et større element af lighed, blandt andet ved at øge uddannelsesniveauet.

Jørgen
Ullerup skriver:

“Ugemagasinet
Time mindede for nylig om, at amerikanerne altid har defineret deres land som
et sted, hvor enhver kan komme frem, hvis hun eller han arbejder hårdt nok. Så
længe der stadig er en chance for at komme højere op på den sociale rangstige,
er amerikanere parate til at acceptere en høj grad af social ulighed.

Men nu
synes den amerikanske drøm at være kørt af sporet sammen med resten af
økonomien. De rige er blevet meget rigere, mens resten kæmper for at få enderne
til at nå sammen. USA er et af verdens mest ulige lande, og uligheden er nu
større end nogensinde siden krakket i 1929.

En
rapport fra budgetkontoret i den amerikanske kongres fastslog i slutningen af
oktober, at medlemmerne af USAs højestlønnede 1 pct. af befolkningen mere end
fordoblede deres del af hele nationens velstand i de sidste tre årtier. Et
lille forgyldt mindretal på 1 pct. sidder på 21 pct. af de samlede indtægter og
på 35 pct. af USA’s rigdom.

Navnlig
på grund af en høj arbejdsløshed er indtægterne for resten af befolkningen
stagneret.

I
1970erne tjente en topchef i en stor koncern 40 gange mere end den dårligst
lønnede i virksomheden. I dag tjener topchefen 400 gange mere.

Time
fortæller om en undersøgelse foretaget af det ansete Pew-forskningscenter, der
viser, at USA heller ikke længere er drømmelandet, når det handler om at komme
frem i verden. Den blinde tro på, at alt er muligt i USA, passer ikke mere
sammen med kendsgerningerne.”


Modløshed
og vrede

Krisen er
i færd med at fratage amerikanerne den optimisme og den dynamik, de altid har
været så berømte for.

Den
indisk-amerikanske tv-vært, journalist og forfatter Fareed Zakaria fortæller,
at når han i disse dage rejser fra USA til Indien, sådan som han gjorde for
nylig, er det som om verden er blevet vendt på hovedet:

“Inderne
er fyldt med håb og tro på fremtiden,” fortæller han: “Efter århundreders
stagnation er deres økonomi sat i bevægelse, og det giver næring til høje håb
og ambitioner. I mellemtiden er stemningen i USA blevet sur og trist.
Amerikanerne er modløse og vrede. (…) ‘Vi-kan’-landet er blevet overbevist
om, at det ikke kan.”

Den
amerikanske drøm er et kulturelt løfte om succes til alle, der er villige til
at arbejde hårdt for at nå deres individuelle mål. Den udspringer af et ideal
om politisk lighed og lige rettigheder for alle og er gennem amerikansk
historie vokset til en magtfuld kulturel fortælling, skriver Casper Holst Mayo
Nielsen, der har arbejdet i USA:

“Amerikanernes
selvopfattelse og -forståelse er i høj grad bundet op på den struktur, der er
indlejret i fortællingen om den amerikanske drøm, hvor du vinder din succes
over nogen eller noget ved selv at kæmpe dig fra lidt til meget. I krisetider,
hvor løftet om en rimelig chance ikke længere er legitimt, fordi der ikke er
ressourcer og muligheder nok til, at alle i en eller anden størrelsesorden kan
opnå succes, bliver bevægelser som Occupy Wall Street og Tea Party gensidigt
afhængige af hinanden for at kunne opretholde troen på løftet om succes.

Hvis
amerikanerne skal møde de samfundsmæssige udfordringer, finanskrisen har
afledt, både økonomisk og socialt, er de nødsaget til at vågne af den
tornerosesøvn, der tillader dem at drømme den amerikanske drøm.”


Om Den
Amerikanske Drøms oprindelse

Udtrykket
Den Amerikanske Drøm, fortæller Fareed Zakaria, blev opfundet under
Depressionen i USA. Historikeren James Truslow Adams udgav “The Epic of
America” i 1931 i en atmosfære af endnu større fortvivlelse end nutidens. Han
ønskede at kalde sin bog ‘The American Dream’, men det gjorde hans forlag
indsigelse mod. “Ingen vil betale 3,50 dollars for en bog om en ‘drøm’,” sagde
de. Alligevel brugte Adams udtrykket så ofte i sine tekster, at det endte med
at blive optaget i leksikonerne.

Ifølge
James Truslow Adams handler The American Dream om “et bedre, rigere og
lykkeligere liv for alle vores borgere af enhver rang, og det er det største
bidrag, vi amerikanere har givet til verdens tankesæt og velfærd. Denne drøm
eller dette håb har været til stede lige fra starten. Lige siden vi blev en
selvstændig nation har hver generation set almindelige amerikanere gå ind i
kampen for at redde den Amerikanske Drøm fra de kræfter, som så ud til at ville
ødelægge den.”

Den nye
OECD-rapport beretter i øvrigt, at selvom uligheden også er steget i Danmark –
fra 5-til-1 i 1980 til 6-til-1 i dag – er Danmark stadig det land, hvor
afstanden mellem rig og fattig er mindst.

Jyllands-Posten
søndag den 4. december 2011:
Drømmen
nærmer sig et mareridt
Middelklassen
i USA lider. Den dynamik, der tidligere holdt den amerikanske drøm i live, er
pist forsvundet
Af Jørgen
Ullerup

Artiklen
er en del af serien ‘Myte, mareridt eller mantra?’, hvor Morgenavisen
Jyllands-Postens USA-korrespondent Jørgen Ullerup og fotograf Casper Dalhoff
beretter om jagten på Den Amerikanske Drøm. Tidligere artikler i serien er
bragt i avisen den 6. oktober, den 10. oktober, den 18. oktober, 25. oktober,
den 30. oktober og den 16. november.

Time – 1.
december 2011:
American
Dream Deferred: We Now Embrace More Modest, Personal Goals
moneyland.time.com/2011/12/01/american-dream-deferred-we-now-embrace-more-modest-personal-goals

Af Martha
C. White

Altinget
– 24. november 2011:
Det
amerikanske mareridt
www.altinget.dk/usa/artikel/det-amerikanske-mareridt

Af Casper
Holst Mayo Nielsen

Time –
14. november 2011:
What Ever
Happened To Upward Mobility?
www.time.com/time/magazine/article/0,9171,2098584,00.html

Af Rana
Foroohar

Time –
13. september 2011:
Downgrading
the American Dream
moneyland.time.com/2011/09/13/downgrading-the-american-dream

Af Dan Kadlec

Time –
21. oktober 2010:
How to
Restore the American Dream
www.time.com/time/magazine/article/0,9171,2026916,00.html

Af Fareed
Zakaria

Fabian
Everding’s blog:
The
American Nightmare – About the Failure of the American Dream
america.day-dreamer.de/contra.htm