Jette Elbæk Maressa, international korrespondent og
tidligere udlandsredaktør på Jyllands-Posten, har siden maj 2011 skrevet en
serie artikler om danske værdier, hvor hun har interviewet politikere,
forfattere og erhvervsfolk om, hvad de opfatter som kernen i debatten.


• Erhvervsminister Ole Sohn fra SF nævner velfærdsstaten som
en dansk kerneværdi.


• Koncernchef for Grundfos Niels Due Jensen taler om
ansvarlighed, solidaritet og et rummeligt arbejdsmarked, for – som han siger:
“Nøglen til at kunne føre en ordentlig tilværelse er arbejde, for det skaber
selvrespekt og et socialt ståsted. Det er det, som driver lykken og glæden i
livet.”


• Forfatter Leif Davidsen kalder Danmark for “en
konsensusnation, et brugsforeningsdemokrati, hvor tvister ordnes over kaffe og
danskvand. Man taler sig frem til en form for enighed.” Han fremhæver, at det danske samfund altid har bygget på
tillid.
“Tilliden til hinanden har altid været vores styrke i Danmark,”
siger han. Under krigene på Balkan brugte FN danske lastbilchauffører som
spydspids i nødhjælpsaktionerne. Leif Davidsen spurgte hvorfor, og FNs svar
var, at danskerne “er fleksible, gode til at samarbejde, har en fin måde at
håndtere de lokale på, kan skabe tillid og er gode til at bøje regler.”

• Forfatter Niels Barfoed erklærer al tale om danske værdier
for noget vrøvl. “Det meste danske kan forklares med vores lidenhed,” mener han.
“Småstaten er et grundvilkår for Danmark. Magtcentrene i Danmark er ikke fjerne
og ophøjede. Det er en god dansk ting. Velfærd og en sund sans for konsensus er
andre gode ting, som jeg tror, at vi kan takke lidenheden for at kunne lade sig
gøre.”

“Vi har en tro på, at hele verden inderst inde er et stort
Danmark, der bare venter på at springe ud og blive ligesom os. Men alting går
sine egne veje, og netop vores lidenhed, frihed og sorgløshed burde gøre os mere
modtagelige for, hvad der egentlig foregår. Men vi lever i en tidslomme…”

At påkalde ytringsfriheden som en særlig dansk værdi stemmer
ikke med hverken erfaring eller virkelighed, mener Niels Barfoed:

“Værdidebatten er totalt kunstig, når den får danske
fortegn. Blot og bar demagogi. Der findes da værdier i vores grundlov, og jeg
er forfatningspatriot. Men det er ikke danske værdier. Det er humanistiske
værdier.”

Han ser proklameringen af særligt danske værdier er et
ideologisk redskab blandt flere til at skille “os” fra “dem”.

“Hvorfor hedder det pludselig “danskerne” og ikke borgerne?”
spørger han.

Thorkild Kjærgaard, lektor i historie ved Grønlands
Universitet
, er enig med Barfoed. Thorkild Kjærgaard er “fuldstændig målløs over al den snak
om danske værdier. Det går i selvsving. Det hænger nok sammen med angsten for
at miste velfærd. Så finder man på de der danske værdier. Men det er jo det
rene pjat. Der findes udmærkede europæiske værdier, og dem har vi været en del af
siden Middelalderen.”

“Der findes simpelt hen ikke danske værdier – det skulle da
lige være ondskabsfuldheden, en overrepræsentation af røvhuller, drukkenbolte
og en enorm selvglæde, som er vokset frem.”

Efter en tænkepause tilføjer han, at også “hån, spot og
latterliggørelse” kan komme med i remsen af danske værdier.

“Det, at Danmark er et demokrati, er jo ingen dansk
opfindelse. Det har rod i Frankrig og Italien. Det er da fuldstændigt tåbeligt
at påstå, at demokrati er en dansk kerneværdi.”