Blog Image

Fra kulturkamp til kulturdrømme

— en slags ekspedition mod formuleringen af ‘Den Danske Drøm’ for det 21. århundrede.

| Introduktion | Læserbrevet som kickstartede Den-Danske-Drøm-jagten | Print de første 35 sider |

Forskning i værdier og en værdimodel

Logbogsnoter Posted on søn, november 27, 2011 16:17

Så! Nu må vi have nogle forskere ind i denne blogs søgelys.

Den israelske socialpsykolog Shalom H. Schwartz har for ti
år siden udarbejdet en ‘værdimodel’, som siges at være nyttig ikke kun hvis man
vil forstå, hvad værdier er og hvordan der er sammenhænge imellem dem, men også
for forståelsen af, hvad selve begrebet ‘kultur’ er for en størrelse. Hvilket
jo må siges at være relevant i en blog, som afsøger feltet mellem ‘kulturkamp’
og ‘kulturdrømme’ i sin jagt efter en dybere forståelse af netop disse
sammenhænge: forbindelsen mellem hvad vi tror på og hvad – eller hvem – vi
opfatter os selv som. Samt hvorvidt – og i så fald hvordan – vi kan opbygge en
ny, fælles forståelse af et dansk, skandinavisk eller nordisk værdisæt, som
giver os nogle særlige muligheder eller kan spille en særlig rolle i et globalt
perspektiv.

Når vi skal træffe et valg, bruger vi vores værdier som et
slags kompas, der har betydning for vores valg og handlinger. Vores værdier er
med til at afgøre, hvad vi mener er vigtigt eller uvæsentligt, rigtig eller
forkert. Det bekræfter forskningsresultaterne.

At værdier præger vores adfærd, kan vist ikke komme som en
overraskelse for nogen. Men forskningen har samtidig vist, at vi i høj grad er
påvirkelige i vores adfærdsmønstre i forhold til hvilke værdier, vi præsenteres
for. Det er blevet undersøgt, beskrevet og efterprøvet af sociologer verden
over, og disse forskningsresultater understreger, hvor vigtigt det er, at vi i
en stadigt mere kulturelt mangfoldig verden forstår denne sammenhæng. At vi
forstår, hvordan vi påvirkes af vores værdier, sådan at vi eksempelvis ikke
lader os manipulere rundt i manegen efter politikeres eller mediers
forgodtbefindende.


Danskernes uforandrede værdier

Hvad er det, der bestemmer vores værdier? Hvem skaber dem?
Hvor kommer de fra?

“Meget grundlægges i opvæksten, hvor vi præges af den måde,
samfundet er på. Vokser man op i en tid med økonomisk krise, lægger man vægt på
økonomiske forhold. Vokser man op i overskudstider, handler det måske mere om
at realisere sig selv,” fortalte Peter Gundelach, som er professor i sociologi
ved Sociologisk Institut på Københavns
Universitet, i en radioudsendelse på DR P1 i januar 2011.

Han står bag en større afdækning af danskernes værdier, og i
mere end 20 år har han stået i spidsen for den danske del af en omfattende
europæisk værdiundersøgelse, som er foretaget med mellemrum i de sidste 30 år.
Han blev ofte interviewet i medierne i januar 2011, fordi på det tidspunkt
udkom bogen ‘Små og store forandringer’, som er redigeret af Peter Gundelach. Den bygger på
interviews med 1.500 repræsentativt udvalgte borgere og
omfatter forskellige værdiområder som moralske værdier, arbejdsrelaterede
værdier og værdier i familien, samt en udlægning af konklusionerne på
den internationale værdiundersøgelse.
(Mere om bogen på www.gyldendal-akademisk.dk)

Sammenlignet
med 1981 viser Peter Gundelachs
2011-tal en øget tolerance over for folk, der er lidt anderledes. Det gælder
både over for homoseksuelle, aleneforsørgere og indvandrere.

At danskerne skulle have udviklet sig til et “egoistisk og
fremmedfjendsk folk, der hytter sig og sine”, passer slet ikke ifølge
Peter Gundelachs forskning. Den viser nemlig efter sigende, at danskerne
ikke har ændret meget på deres værdier gennem de seneste 30 år. Danskerne er
generelt blevet mere tillidsfulde over for andre og over for samfundets
institutioner. Desuden er er ingen tegn på stigende individualisme. Danskerne
lægger tværtimod i dag større vægt på de nære fællesskaber, end de har gjort
tidligere.

“Det er en overraskelse, at danskerne er blevet mere
tillidsfulde, og at der er i det hele taget er en større grad af tilslutning
til det nationale fællesskab,” sagde Peter Gundlach til Poul Friis på DR P1 i
januar 2011. Når man igennem især det seneste årti har kunnet få nærmest det
modsatte indtryk fra medierne, så er det ifølge Peter Gundelach fordi historien
om forfald altid er mere pirrende og er nemmere at snakke om, end at det går
godt.

Effekten af en bestemt diskurs

Og her er det, at jeg i første omgang tænker: Fint! Forskningen i
udviklingen af de danske værdier over lang tid underbygger min fornemmelse af,
at der i nutidens Danmark er så rigeligt med grundlag for og masser af gode grunde
til at få påbegyndt arbejdet med at udkrystalisere Den Nye Danske Drøm.

Men Peter Gundelach sagde så efterfølgende til Jyllands-Posten, den
27. november 2011:

“Hvis man i samfundet har en diskurs, der er meget
dominerende over lang tid, så kan det faktisk godt have en vis effekt og
generelt ændre menneskers opfattelse af og adfærd i forhold til et bestemt
emne.”

Hvilket altså alligevel vil sige, at værdierne ikke er helt så
uforanderlige, som Gundelachs fremlæggelse af forskningsresultaterne i januar 2011 antydede.

Dette understreger i min optik
behovet for at begynde at arbejde mere strategisk med, hvordan vi kan forandre
eksempelvis den vedvarende “dem-og-os”-diskurs i medierne.

Og det bringer mig tilbage til fortællingen om de
resultater, som værdiforskeren Shalom H. Schwartz er nået frem til.


Ti værdigrupperinger

Shalom Schwartz har foretaget store undersøgelser i 63
forskellige lande, hvor han har ladet sine informanter selv definere de 57
værdier, han opererer med i undersøgelsen. Værdier, som informanterne selv
mente var ‘retningsgivende principper for ens liv’. Det er altså ikke
forskeren, der har bestemt sig for, hvad der er vigtigt, men informanterne
selv, og det gør hans data særlig spændende som sammenligningsgrundlag.

Schwartz samlede de 57 værdier i ti grupper – svarende til
at han opdelte menneskeheden i ti forskellige ‘værdi-arketyper’: De
sikkerheds-fikserede, de magt-fikserede, de gavmilde, de selvstændige, og så
videre.

På det individuelle plan er værdierne med til at påvirke os,
når vi fortolker en given situation og skal træffe et valg eller udføre en
handling. På nationalt plan afspejler værdierne de løsninger, som hele
befolkningsgrupper kan enes om at udvikle som svar på både de materielle og
eksistentielle udfordringer, vi står overfor.

Schwartz betragter kultur som en kompleks af betydninger,
meninger, praksis, symboler, normer og værdier, der er fremherskende blandt
mennesker i samfundet. Hver eneste af os fungerer i et kulturelt miljø, hvor
visse værdier, normer, holdninger og praksis er mere eller mindre dominerende.

Værdihjulet

Morgenavisen Jyllands-Posten bragte en to-siders artikel med
overskriften ‘Den indre værdikamp’ om hans arbejde den 27. november 2011.
Artiklen er skrevet af Malene Aadal Bo og er prydet af Shalom Schwartzs
‘værdihjul’, som viser den indre sammenhæng, som Schwartz er nået frem til, der
er mellem værdierne. I hjulet har Schwartz grupperet de 57 værdier på en sådan
måde, at de værdier, der står tæt sammen, er forbundet, kan aktivere og
forstærke hinanden og har det med at optræde stærkt hos de samme mennesker,
mens værdityperne over for hinanden i hjulet er modsætninger, som svækker
hinanden.

Malene Aadal Bo skriver: “Ifølge Schwartz kan man placere
disse værdier på en vippe – jo mere man taler til og aktiverer en bestemt
værdi, desto mere svækker man den værdi, der står overfor i værdihjulet.

Hvis politikerne taler meget om økonomi, svækker det altså
folks lyst til solidaritet, hvis ngo’er tilbyder præmier som belønning for
donationer, gør det folk mindre ivrige for at give, og hvis knægten derhjemme
bliver lokket med lommepenge for at rydde op, svækker det hans lyst til at gøre
det bare for at gøre sin mor glad.”

“Hvis man aktiverer værdien hjælpsomhed hos folk, er de
altså ikke alene mere tilbøjelige til at være hjælpsomme, de er også mindre tilbøjelige
til at gå op i penge. Og omvendt.

Det bekræftes af senere studier.

Professor i psykologi Tim Kasser, Knox College, Illinois,
har vist, at materialistiske mennesker er mindre tilbøjelige til at udvise
empati.

Kathleen D. Vohs fra Carlson School of Management,
University of Minnesota har vist, at de, der sætter pris på social status, er
mindre tilbøjelige til at bede om hjælp, og George Lakoff, University of
California, har vist, hvordan stærke familieværdier kan hindre mennesker i at
være åbne over for fremmede mennesker.”

Alt efter hvor vi placerer os i ‘værdihjulet’ kan vi ifølge
Schwartz altså udpege, hvilke konsekvenser placeringen får i forhold til de
valg, vi træffer og de handlinger, vi vælger at udføre – eller ubevidst
fravælger.


Hvad kan vi bruge det til?

Jamen, hvis Schwartzs værdihjul holder stik, giver det os jo et
landkort, vi kan navigere efter. Vi kan pege på hjulet og sige: “Det er dér, vi
gerne vil befinde os.” Eller: “Det er dét felt, og de værdier, som Den Danske
Drøm skal indeholde.”

Eller vi kan sige det modsatte: “Værdihjulet viser, at vi
ikke kan begrænse os til ét felt eller ét bestemt værdisæt, men at vi tværtimod skal kunne
rumme hele hjulet – alle de ti arketyper” – i en bevidsthed om, at det er evnen
til at kunne leve sammen på tværs af vores forskelligheder, som gør os til dem,
vi er – her i dette lille hjørne af jordkloden.

Eller…?

(Fortsættelse følger)


—————————————————–

Konkrete
bud på danske værdier


“At
tale om “danske værdier” er en lidt nationalromantisk genoplivning
efter 1864. Det passer ikke rigtig på det 21. århundrede. Vi skal se udad og
dermed udvikle dansk kultur.”

Peter
Kuhlman, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening

www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/334907:Danmark–Hvad-er–danske-vaerdier


“For os handler ægte danskhed om lighed, solidaritet,
tryghed og fællesskab.”

Villy Søvndal, SFs partiformand, 2009

—————————————————–

Nævn
tre konkrete bud på danske værdier


“Individets
frie ret til selv at vælge i alle livets forhold uden at overtræde andres
rettigheder. Ytringsfrihed. Janteloven.”

Abdul
Wahid Pedersen, imam


“Dialog.
Respekt for hinanden. Frisind.”

Ebbe
Lilliendal Jørgensen, formand for Dansk Friskoleforening


“Tolerance.
Det gode humør. Fællesskabsfølelse.”

Mette
Winge, forfatter


“Demokrati.
Medbestemmelse. Menneskerettigheder.”

Peter
Kuhlman, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening


“Danskerne
lægger i særlig høj grad vægt på demokrati. Og danske unge har europarekord i
druk. Man kan gøre hvad som helst til noget, der i særlig grad kendetegner
danskere.”

Peter
Gundelach, professor i sociologi, forsker i danskernes værdier



Kilder

Kristeligt Dagblad den 14. januar 2011:
‘Den store beskriver af danske værdier’
kristeligt-dagblad.dk/artikel/403097:Mennesker–Den-store-beskriver-af-danske-vaerdier

Kristeligt Dagblad den 18. august 2009:
‘Hvad er danske værdier?’
kristeligt-dagblad.dk/artikel/334907:Danmark–Hvad-er–danske-vaerdier

Weekendavisens forsidehistorie den 7. januar 2011:
‘Sociale dyr’
Værdiundersøgelse. Med ni års mellemrum siden 1981 har
forskerne stillet identiske spørgsmål til danskerne. Det giver et enestående
indblik i forandringerne af danskernes mentalitet i en tid, der har været
præget af politikernes skærpede værdikamp.

gyldendal-akademisk.dk/Books/~/media/Files/gundelach%20weekendavisen.ashx

DR P1 den 3. januar 2011:
‘Vi kan godt lide hinanden’
dr.dk/P1/P1Formiddag/Udsendelser/2011/01/25131502.htm

DR P1 den 3. januar 2011:
‘Apropos …. værdier’
dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2011/01/04084835.htm

Shalom H. Schwartz: ‘Universals in the Content and Structure
of Values: Theoretical Advances and Empirical Tests in 20 Countries’ (1992)
en.wikipedia.org/wiki/Shalom_H._Schwartz
changingminds.org/explanations/values/schwartz_inventory.htm

E. Papazova, m.fl. Psychological thought no. 6, side 40-54:
‘Value dimensions of culture – comparative analysis’ (2008)
scribd.com/doc/26050450/VALUE-DIMENSIONS-OF-CULTURE-COMPARATIVE-ANALYSIS



Citater fra NYE Amerikanske Drømmere

Citater Posted on søn, november 27, 2011 12:01

Quotes from NEW American Dreamers

»Det er ikke tilfældigt, at vi redigerer filmen i København.
Der sker et eller andet i Danmark. I er ikke hjernevaskede af religion, I
drømmer og tænker over realiteterne i denne verden.«

Antony Hegarty fra New York, som sammen med Charles Atlas
lavet kunstkoncertprojektet ‘Turning’.

ibyen.dk

»Den danske drøm skal forsøge at positionere
sig i den nye økonomi. (…) Jeg tror, ​​den vidensbaserede økonomi vil være
mere åben for den danske måde at være på. Åbenhed for at opleve.
«

Austin Dacey, amerikansk forfatter og filosof

»Remembering that you are going to die is the best way I
know to avoid the trap of thinking you have something to lose. You are already
naked. There is no reason not to follow your heart.«

Steve Jobs, chef for Apple – sagt i en tale i 2005

youtube.com

»If you think you have nothing to lose, you win. If you
think you have something to win, you lose … Don’t do things for personal
benefit … do things to feel personal authenticity.«

Neale Donald Walsh, amerikansk forfatter

»Be thankful for what you have; you’ll end up having more.
If you concentrate on what you don’t have, you will never, ever have enough. «

Oprah Winfrey, amerikansk talk show vært, skuespiller, producer og filantropist

brainyquote.com